Sagsbehandler til Planlægningsafdelingen ved Hjemmeværnskommandoens materielelement
Listed on 2026-01-20
-
Management
Har du materielfaglig eller logistisk baggrund og erfaring med projektstyring? Er du resultatorienteret, men med øje for helheden? Vil du være en væsentlig bidragsyder til Hjemmeværnets udvikling? Hvis du kan svare ja, bør du søge stillingen som sagsbehandler ved Planlægningsafdelingens materielelement.
Om osPlanlægningsafdelingen er en del af Hjemmeværnsstabens Planlægningsdivision, som er placeret på Vordingborg Kaserne. Chefen for Planlægningsafdelingen er oberstløjtnant og har tre elementer under sig:
1) Materielanskaffelseselementet,
2) Struktur- og normerings-elementet samt
3) Forligsimplementeringselementet. Planlægningsafdelingens samlede opgaveportefølje spænder vidt, men består grundlæggende i at skabe sammenhæng mellem mål og ressourcer i Hjemmeværnet. Opgaverne omfatter blandt andet strategisk sagsbehandling inden for Hjemmeværnets implementering af forsvarsforlig, mål- og resultatplaner, årsprogrammer, materielanskaffelser, struktur og normering. Planlægningsafdelingens sager favner ofte bredt i Hjemmeværnsstabens og indebærer et tæt samarbejde med øvrige afdelinger og Hjemmeværnets myndigheder, med fokus på at løse opgaverne i en god kvalitet til tiden.
Der er således stor bevågenhed på afdelingen. Det forventes, at der også i 2026 og årene derefter vil være en vigtig opgave i at implementere forsvarsforlig eller forligsrelaterede delpakker til Hjemmeværnet, hvor materiel-anskaffelser typisk fylder meget. Derfor er der også er et tæt og vigtigt samarbejde med departementet samt andre myndigheder og styrelser inden for ministerområdet, herunder Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
stillingen
Materielelementet består af fire personer, hvoraf den ene er elementleder. Elementets primære opgave er at anskaffe og implementere materiel, som sætter Hjemmeværnet i stand til at løse de pålagte opgaver. Der er en stor berøringsflade til myndighederne i Hjemmeværnet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Forsvarskommandoen. Du får derfor en bred kontaktflade og netværk ved nævnte myndigheder, som vil åbne nye døre i din videre karriere.
Som sagsbehandler er du ansvarlig for løsning af udvalgte projekter, ”dine projekter”, der er placeret ved materielelementet. Der er frie rammer til at planlægge og gennemføre de pålagte opgaver i samarbejde med resten af materielelementet. Projekterne kan variere fra anskaffelse af enkeltmandsudrustning til nye observationsfly og alt der imellem. Stillingen er i vores optik spændende, vigtig og udfordrende. Der er behov for at bringe mange kompetencer i spil, såvel ledelsesmæssige og fagligt.
Derudover er du med til at præge Hjemmeværnets udvikling. Elementet er over de seneste år blevet forstærket personelmæssigt, hvilket er et resultat af den væsentlige rolle elementet har.
Det vil være en fordel, hvis du allerede har kendskab til Forsvaret og/eller Hjemmeværnet, har en relevant erhvervsfaglig uddannelse inden for logistikområdet og har erfaring med materielområdet eller projektledelse - fx materielanskaffelser eller projektledelse i form af operativ planlægning, større uddannelsesaktiviteter og lignende. Solidt kendskab til MS-Office pakken, Work Zone og evt. erfaring med SAP vil også være en fordel, men ikke et krav.
Det er vigtigt, at du arbejder struktureret, er motiveret for planlægning, handlekraftig og kan holde fremdrift i dine projekter samtidig med at du evner at målrette din kommunikation til modtageren. Du skal kunne agere selvstændigt og håndtere flere bolde i luften samtidigt og kunne prioritere mellem dem. Du skal være en holdspiller, der selvstændigt, på vegne af Chefen for Planlægningsafdelingen, kan forhandle og samarbejde med sideordnede og underliggende myndigheder og styrelser.
Endelig, og ikke mindst, er du en empatisk og god kollega, der kan favne både militære og civile kolleger i alle aldre, af alle køn og med forskellige uddannelsesbaggrunde.
Der er tale om en fast stilling med fast tjenestested på Vordingborg Kaserne. Stillingen er slået op civilt og militært. Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst. Der er til stillingen knyttet en…
(If this job is in fact in your jurisdiction, then you may be using a Proxy or VPN to access this site, and to progress further, you should change your connectivity to another mobile device or PC).